Sallgen - slægtsdata på nettet

Programmet Sallgen bruges til at vise slægtsdata. Det er skrevet i PHP og skal derfor installeres på en webserver/hjemmeside, f.eks. på et webhotel.

Dataene kan overføres til hjemmesiden vha. en gedcom-fil fra ethvert slægtsforskningsprogram. På den måde overføres alle de grundlæggende data som navne, datoer, steder og familiesammenhænge til hjemmesiden. De kan bagefter suppleres med billeder og kilder.

Ud fra dataene danner programmet dynamisk en side for hver person. Her vises automatisk links til forældre, ægtefæller og børn, så sidens gæster kan klikke sig igennem hele familien.